Gammeldags fastelavnsboller (8-12 stk)

"Fastelavn er mit navn, boller vil jeg have, hvis jeg ingen boller får, så laver jeg ballade".

På kontoret elskeeer vi bare fastelavnsboller, og vi har været så heldige at få lov til at dele vores yndlingsopskrift på de bedste hjemmelavede fastelavnsboller med vaniljecreme.  Opskriften og billederne er lånt af Nipuni Julie, som er vores favorit kagebager. I kan følge Nipunis blog på www.nipunijulie.dk 

VANILJECREME
Korn af 1 vaniljestang
1 tsk sukker
3 dl sødmælk
60 g æggeblommer
50 g sukker
2,5 spsk maizena

Vaniljekorn blandes sammen med 1 tsk sukker, den tomme vaniljestang og sødmælk varmes op til lige under kogepunktet.
I en skål piskes æggeblommer, sukker og maizena let sammen.
Under piskning hældes vanilje-mælken ned i æggemassen og herefter hældes det tilbage i gryden.
Varm det op i gryden imens, at der hele tiden piskes i cremen til den tykner.
Det hældes i en skål og dækkes med film, som rører ved cremen så der ikke dannes kondens.
Sæt cremen på køl og gå i gang med selve fastelavnsbolledejen.

FASTELAVNSBOLLER

115 g smør
75 ml sødmælk
25 g gær
190 g hvedemel
1/4 tsk salt
25 g sukker
Korn af 1/2 vaniljestang
1/2 æg
+ 1/2 æg til pensling

Smelt smøret og tilsæt herefter mælken. Lad det køle til stuetemp. og rør gæren ud i det.
Bland mel, salt, sukker og vanilje sammen og vend det sammen med de flydende ingredienser.
Tilsæt som det sidste 1/2 æg, som piskes let (gem den anden halvdel til pensling).
Bland det hele godt sammen til dejen er lind og lad det hæve i 30 minutter.
Rul dejen ud til en stor firkant og inddel dejen i 8-12 mindre firkanter.
Fordel en klat vaniljecreme ovenpå hvert stykke.
Bøj alle hjørnerne mod midten og klem dem godt sammen.
Vend bollerne rundt og læg dem til hævning på en bageplade i 20-30 minutter.
Tænd ovnen på 200 grader.
Pisk 1/2 æg let sammen og pensel bollerne inden, at de sættes i ovnen og bages i ca. 20 minutter.
Lad fastelavnsbollerne køle helt af inden, at du dekorerer dem.

DEKORATION
100 g mørk chokolade (evt. Callebaut 54,5 %)
1 dl piskefløde
20 g glukosesirup
Spiseligt guld
Nøddekrokant / Hakkede nødder

Hak mørk chokolade og kom det i en skål.
Varm piskefløde op til lige under kogepunktet og hæld det over chokoladen så det smelter.
Hæld glukosesirup i og rør det hele til en ensartet chokoladeganache.
Drys med spiseligt guld, nøddekrokant/hakkede nødder eller noget helt andet.
Du bestemmer!

 

Nipuni har brugt vores Alberte skærebræt i rosa fra Blooming som dekoration. Glaspladen kan tages ud og violá, du kan bruge den som dekorationtallerken. Skærebrættet koster 400 kr. Klik ind på Alberte skærebræt og se mere. 

 

Salg

Ikke tilgængelig

Udsolgt